Vi søger 10 'STUDENTER-ANMELDERE'.


FirstDisplay.com:
FirstDisplay.com er en organisation, som skal synliggøre ungt dansk design og kunst samt bygge bro mellem erhvervslivet og de kreative miljøer.

FirstDisplay.com's kunder er unge kunstnere og designere fra miljøerne omkring kunst- og designskolerne i Danmark.

Den tekniske side af opbygningen af vores website er ved at være overstået og vi mangler derfor artikler og anmeldelser som indhold på sitet og til pressemeddelelser.


Arbejdets omfang:
Arbejdet vil bestå i at skrive anmeldelser af enkelte værker og senere også udstillinger. Materialet skal bruges til vores hjemmeside, nyhedsbreve og pressemeddelelser.

Hvor meget/hvor tit du skriver aftaler vi løbende og afhænger selvfølgelig også af, hvad du kan overkomme.

Du vil også være med til at udvælge de kunstværker og designs, som vi anbefaler og derved tegne sitets (sidens) kunstneriske profil ud af til.


Hvad får du ud af det:
Du bliver en del af et mindre team med forskellig faglig baggrund.

Du vil kunne skabe dig et netværk, få nogle gode erfaringer, og du er samtidigt med til at udvikle noget, som ikke bare er fedt for det danske kulturliv, men som også vil indebære en række fede personlige oplevelser.

Til at starte med, arbejder vi alle ulønnet, mens målet på længere sigt er, at kunne betale alle medarbejdere.


Dig:
Vi forestiller os, at du studerer kultur og æstetik, journalistik eller kunsthistorie og brænder for nutidskunst og design.

Du skal være gode til at formulere dig skriftligt.

Vi lægger vægt på, at du er åben, udadvendt og seriøs.


Kontakt:
Hvis du er interesseret så skriv til mig og fortæl en smule om dig selv og gerne noget om, hvilke typer af design og kunst, du har særlig interesse for .

Hvis du kender en designer eller en kunstner, som du kunne tænke dig at anbefale/anmelde, så få ham eller hende til at oprette en profil og nævn det i din mail.

Kontakt: ab@firstdisplay.com